Hygiejne....øh..

Det vigtige vaskerhus

Vaskerhuset lå som en satellit på den fælles gårdsplads - opmuret i sten og med skråt tag forsynet med tjæret tagpap. På Eriks skitse kan man se de mange funktioner, huset indeholdt: Murgryde (gruekedel) til storvask, pumpe til vandforsyning, rum til brændsel og 3 lokum'er.

Fra min barndom kan jeg huske dage med storvask - der skulle fyres op under murgryden, og der skulle hældes mange liter vand i. Vasketøjet stod i blød i zinkbaljer, derfra skulle det over i murgryden og koges. Når det var kølet af, kom vaskebrættet i brug til genstridige pletter, og derefter skulle tøjet skylles i mange liter koldt - iskoldt - vand i zinkbaljer. Så blev tøjet vredet så tørt, som det nu kunne lade sig gøre og derefter- stadigvæk i zinkbaljer - slæbt ud til tørrepladsen, hvor det blev hængt op på snore, der var trukket i dagens anledning. Store rafter blev brugt til at holde snorene oppe. Der må have været en slags aftalt vasketurnus, for jeg mindes ikke, at flere beboere vaskede samtidig. Derimod husker jeg, at nye lagner blev lagt ud på bakken til blegning, og jeg husker, hvor irriterende det var, at man ikke måtte spille bold, de dage lagnerne blafrede i vinden. Hvor må det have været tungt og koldt arbejde - det er ikke så mærkeligt, at min mors hænder var helt gigtkrogede.

Efter sigende er murgryden også blevet brugt til at vaske børn i - det er dog før min barndom, men Erik og Jytte (begge født i 1942) husker, at de har fået bad i murgryden. Jytte husker endda en lejlighed, hvor alle børnene fra Humledalshuset fik bad efter tur - de skulle nok indfanges først.

En livsnødvendighed var vandpumpen - tunge metalspande blev pumpet fulde med vand og slæbt fra vaskerhus til køkken - mange gange hver dag. Det var vand til madlavning, til klatvask, til etagevask og til at slukke tørsten i. Den store metalspand stod på en "skrik" i køkkenet, og på kanten af spanden hang der et halvlitersmål. Når man havde drukket fra halvlitersmålet, hældte man selvfølgelig resten tilbage i spanden, for det var nødvendigt at økonomisere med vandet. Jeg ved ikke, hvor mange meter der var fra vores køkkendør til vaskerhuset, men der var så langt, at da min far havde brækket foden, måtte han cykle til lokum'et, som jo var en del af vaskerhuset. 

Apropos lokum'erne - der stod spande, som skulle tømmes ofte. Erik mindes, at der skulle være to til at bære en fyldt spand. Han husker tydeligt den dag, bærestangen knækkede, og han fik indholdet af spanden ned over sig! Spandene blev tømt i kuler, der var gravet afsides på grunden. Spanden fra Fyrvej 3 blev tømt bag hønsehuset, spanden fra Fyrvej 1 blev tømt af min far i den del af haven, der var lavet til kartoffelmark. Hvad der ellers skete med indholdet fra kulen, ved jeg ikke, men vi havde de flotteste jordbær i min barndom.

Vaskerhuset i Humledal
Leverandør:Erik Månsson

Vaskerhuset i Humledal
Leverandør:Erik Månsson

Seneste kommentarer

30.12 | 15:16

Vi talte med en sød dame i nr. 3 men så ikke noget indefra. Ja tak til billeder ☺️ elizabeth.meltinis@gmail.com

30.12 | 11:34

Spændende - fik I set huset indefra?
Jeg vil gerne sende billeder til dig, hvis du giver mig din mailadresse ( kan ikke se adr. her)

30.12 | 07:58

Spændende dag i går, hvor vi fandt Prebens bedsteforældres hjem. I folketællingen for 1916 bor den fattige stenflækker Sigismund Meltinis med kone Magdalena, deres børn og 5 andre familier i huset.

20.12 | 09:45

Ivan er efterkommer af Karen, som er nr 2 fra venstre i øverste række på familiebilledet. Hun er hans farmor.

Del siden