Humledalshuset, Fyrvej 1 i Sandvig på Bornholm
(Foto:Christian Falch Olesen)

Velkommen til min hjemmeside

Mit barndomshjem, Fyrvej 1 i Sandvig på Bornholm blev bygget i år 1900. På denne side vil jeg gerne vise nogle af de mange billeder, jeg har af huset gennem tiden og også fortælle lidt af husets historie.
På 
Kulturarvsstyrelsens hjemmeside under "Fredede og bevaringsværdige bygninger" kan man se oplysninger om huset og se en angivelse af bevaringsværdien.

Humlehodda


Humledalshuset - Fyrvej 1, 3, 5, 7 og 9 - blev oprindeligt bygget i tilknytning til "Hammerens granitværk", dels som boliger for stenarbejdere, dels som smedie, hvad også de oprindelige to kæmpeskorstene vidner om. Huset ligger på vejen op til Hammerfyret tæt ved Hammersø og med Høje Meder i baghaven.



I bogen "Bornholmske stednavne" (Bind 10 af "Danmarks stednavne" udgivet af Stednavneudvalget, 1980) angives navnet Humledal at stamme fra insektnavnet humle, og den lidt nedsættende betegnelse "Humlehodda" nævnes også som "en husrække med flere lejligheder" i Sandvig købstad.
Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige til at være opvokset i et humlebi-bo.....Og det der med "hodda" passer meget godt - især ældre sandvigboere brugte spøgefuldt betegnelsen "Humlehodda" i min barndom.

Christian Stub-Jørgensen siger i sin bog "Hammeren. Vandringer i fortid og nutid": "Og der er Humledalen, hvorigennem man ad serpentinevejen kommer op til fyret. Denne dals navn lyder poetisk, selv om det næppe er humleranker, men snarere humlebier, den er opkaldt efter. Da de i dette pas opførte arbejderboliger overtog det poetiske navn, meldte den nøgterne folkelige sprogbrug fra;
humlen fik bygningerne lov at beholde, men højere end til "Humlehodda" kunne de ikke nå i rangforordningen." Sådan!

På Bornholm findes der et andet Humledal, som "vores" Humledalshus helst ikke skal forveksles med - det ligger nemlig i Rø i landlige omgivelser og har slet ikke de fantastiske klippeformationer, som er så specielle for Nordbornholm. 

Hvis du vil se billeder af huset gennem tiden, så klik på Billedhistorie i menuen


Beliggenhed

Humledalshuset ligger på den yderste spids af Nordbornholm - på vejen op til Hammerfyret, med Hammersøen, Høje Meder, Ørnebjerg, Stejlebjerg og Langebjerg horisonten rundt.

Vejen fra Sandvig til Hammerfyret havde ikke noget navn i min barndom - I "Bornholms Vejviser" for 1962 under gaderegister for Sandvig er Humledalshusets adresse angivet som "Humledal" og både Hammerfyret og Hammerodde Fyr står under "Hammeren".

I området imellem Humledal og Hammerfyret ligger Gamledam - en lille fredfyldt sø, hvor mine søskende og jeg og senere mine børn både har fisket gedder og løbet på skøjter.
Hammersøen var også en pragtfuld legeplads. Om sommeren fiskede vi skaller, som vi fodrede naboens gris med -  grisen spiste dem med stor fornøjelse. Vi plukkede dunhammere og brugte dem som slagvåben, når vi legede røvere og soldater, og om vinteren løb vi på skøjter på søen sammen med andre børn fra Sandvig og Allinge. Vi badede meget sjældent i søen - hvorfor skulle vi også det ? Vi havde jo både Sandvig strand og stranden ved Sæne (Hammerhavnen) i 5 minutters cykelafstand. Da vi blev teenagere var det sjovere at bade fra klipperne ved Salomons Kapel, og det er også der, jeg foretrækker at bade fra i dag.
Vejen fra Humledalshuset til Salomons Kapel er meget smuk, og forbavsende nok er det sjældent at møde turister på lige netop denne strækning. På vejen ligger Nordbornholms bedste blåbærsted, og jeg har spist litervis af blåbær med mælk i min barndom. Vi havde tradition for at se solnedgangen fra bakken ovenfor Salomons kapel søndag aften - min far og alle hjemmeværende børn - det var sjældent min mor var med, der var sikkert for mange huslige pligter.




Hammerværket

Hammerværket var en særdeles aktiv nabo i min barndom. Når de klokken 12 skød "storskud" lød det som buldrende torden, og vi havde forbud mod at nærme os selve stenværket. Stenmelsdyngerne lå i udkanten af Hammerværkets område, og de var sjove at kravle rundt i, men det var knap så sjovt at forklare derhjemme, hvorfor man lignede en snemand midt om sommeren.

Måske var de skud, jeg som barn opfattede som storskud, kun en fis i en hornlygte i sammenligning med de "rigtige" storskud - de storskud, der to gange om året skød store klippepartier ned fra grundfjeldet, og som blev annonceret i aviserne med besked om, at det var tilrådeligt at holde døre og vinduer åbne på de pågældende tidspunkter, og som bevirkede, at børnene
fik fri fra skole. Efter sigende rystede Langebjerg mærkbart i sin grundvold, når skuddene faldt.(fortalt af Erik Månsson, født 1942) Dette var dog før min skoletid, jeg har nemlig aldrig fået fri fra skole på grund af storskud på Hammerværket - øv!
Hammerværket var på alle måder en spændende nabo. Jeg citerer her et humledalsbarn, der kan huske længere tilbage end jeg:"Engang havde vi ikke engang råd til at købe koks til kakkelovnen, så vi måtte ud og ruske lyng og fælde træer, men det brændte jo alt for hurtigt op, så der skulle hele tiden fyres på.
Oppe på granitværket havde de to store gravkøer og de var drevet af dampmaskiner, kedlerne hertil blev fyret med store stykker stenkul. X og jeg vidste hvor disse kulbunker lå, så i nattens mulm og mørke kravlede vi ind på granitværkets
område og stjal nogle store stykker stenkul, som vi fragtede hjem på en kælk".
Fortælleren fortsætter med at beskrive hvordan han og X knuste kullene med en hammer og lagde dem i store bunker
i brændeskuret.
Drengene måtte gå til bekendelse, da kulbunkerne blev opdaget, men selv om de blev formanet om aldrig at gøre det mere, så fortsatte de, så længe der var behov for at fyre varmt i huset, og mon ikke deres kul blev modtaget med taknemmelighed af en mor, der gerne ville have opvarmet huset til børnene.
 

Dengang varerne blev leveret - næsten til døren

Da jeg var barn (i 50'erne og starten af 60'erne) var der tilstrækkeligt med dagligvarebutikker i Sandvig - brugs, købmand, 2 bagere og 2 slagtere, Holms på torvet hvor vi købte legetøj, papirvarer og gaver og om sommeren adskillige butikker med kunsthåndværk.
Ud over disse butikker fik vi skam en del varer leveret til døren: Slagter Kaj Jensen kom en gang om ugen og forsynede os med diverse kødvarer, som han vejede med sin bismervægt, gartner "Snellik" kom i en lang periode også en gang om ugen - jeg kan huske kasser med agurker i syltetiden - ostebilen kom i en kort periode, og mælkemanden, som hed Clausen i min barndom, kom hver dag.
Før mælkemanden blev motoriseret, foregik mælkeleverancerne via hestevogn, og da bakken til Humledalshuset var for stejl til hestene, foregik salget af mælk, smør, fløde osv. nede fra enden af Hammersøen ved et stort piletræ, som såmænd stadigvæk hedder "mælketræet". Her hentede Humledalshusets beboere så deres daglige forbrug af mejerivarer, og de medbragte selv kander og spande. Mælkemanden gjorde opmærksom på sin ankomst ved at bimle med sin klokke. Dette var dog før min barndom, men fru Månsson i nummer 9 har garanteret oplevet det.(Se i Billedhistorien billedet af fru Månsson og hendes 10 børn, der alle er vokset op i Humledal).

Om sommeren kom "uldjyden" på sin gamle herrecykel med sit mørkeblå knytte på ryggen. Når han åbnede for knyttet - jeg tror, at det var et lagen - væltede det ud med bluser, undertøj og sweatre m.m. i hæslige neonfarver og lavet af diverse kunststoffer, der knitrede, når man trak en bluse over hovedet. Vi købte sjældent noget, men vi skulle altid lige se på varerne. Den arme mand fik vist også en kop kaffe, det kan man vel nok trænge til, når man cykler rundt med hele varelageret på ryggen.

Hver sommer fik vi også besøg af en bogkolportør - ligeledes på en gammel sort herrecykel. Også han havde varelageret på cyklen, dog kun i form af farvestrålende brochurer der beskrev de dejlige bøger, man kunne bestille. Og det gjorde mine forældre, hvordan de så end fik penge til det. 20 binds leksikon, Verdens dyreliv i 6 stortformat bind med fantastiske billeder, Danmarks vilde planter i 2 mastodontbind, Europas lande - ligeledes i mange bind med elendige billeder men masser af faktaoplysninger, Husmoderleksikon og Syleksikon. Mine forældre elskede opslagsbøger, og de havde flere, end de egentlig havde råd til - men det var deres prioritering, og den kom os børn til gode. Jeg har selv en rem af huden...

I 1960'erne køber beboerne Humledalshuset af Hammerværkets ejere

I midten af 1960'erne købte de daværende beboere Humledalshuset af Valdemar Handberg a/s, som ejede Hammerværket. Valdemar Handberg ville sælge på den betingelse, at ejendommen blev solgt samlet.

Humledalshuset blev så købt samlet af et konsortie bestående af alle lejerne til en pris af 40.000 kr i 1965, og efter et år blev der udstykket til de 5 familier, som hver betalte 16.000 kr for deres hus med grund. Den tilhørende grund blev ligeledes udstykket i 5 dele på hver ca 700 kvadratmeter. Huset Fyrvej 3 fik en grund på 826 kvadratmeter, fordi der blev etableret en fælles vendeplads ud for dette hus.

På dette stykke fælles jord blev der ligeledes lavet en fælles septiktank, og der blev indlagt vand fra det kommunale vandværk i alle 5 huse.

Og så blev der moderniseret.....

Se i Billedhistorien for at fornemme hvor omfattende denne modernisering var på Fyrvej 1.
Alle 5 huse har førstesal og ovenover førstesalen var tidligere et "øverste loft" med adgang fra nr 1 og nr 9.
Som barn har jeg tit rendt hele vejen igennem til det sidste hus i rækken. Nu blev der etableret brandmure, så denne adgang blev lukket.
Kælderen imellem Fyrvej 1 og 3 var ligeledes åben, det gav nogle problemer at få lukket denne adgang.  I kælderen var en "rulle" - en stor trækasse med kampesten, som kunne trækkes frem og tilbage over fx nyvasket sengetøj og duge, så man slap for at stryge, og desuden var der afløb fra Fyrvej 3 igennem Fyrvej 1's kælder - besynderlig konstruktion.
Placeret på grunden ud for nr 5 var der fælles vaskehus med håndpumpe til egen brønd og en stor murgryde til storvasken. I den ene side af vaskehuset var der 3 gammeldags lokum'er med spand, der skulle tømmes. Nr 7 og nr 9 havde egne lokum'er tættere på huset.
Dette vaskehus blev nu revet ned, der var ikke brug for det mere, alle havde inden 1970 etableret badeværelser med toilet og vaskemaskiner.
I hvert hus var der tidligere som opvarmningskilde en kakkelovn til kul og koks, centralt placeret i huset.
Den blev nu erstattet af oliefyr og radiatorer.
Renoveringen af Fyrvej 1 blev foretaget af murer Ole Thyge, malermester Hans Rømer og snedkermester Hermansen med snedker Hillebrandt Lind til hjælp. Der blev søgt byggetilladelse allerede i 1965, inden udstykningen.

Som man kan se i Billedhistorien, blev stort set hele indmaden revet ned, der kom nye døre og vinduer, nyt køkken, loftstrappen blev flyttet. Førstesalen blev ikke renoveret i første omgang. Det var her vi boede, min mor, min lillebror og jeg, under hele renoveringen. Min far arbejdede på Grønland i hele perioden for at tjene penge til renoveringen.