Besøg

Akvarel signeret "Rudolf"

Bornholm er - og har altid været -  et populært sted at tilbringe ferien. Fra min barndom kan jeg huske turister, der faldt i snak med min far, når han lugede i forhaven, og som blev budt ind på kaffe og hyggesnak. Nogle blev hængende et par dage - hvor der er hjerterum...Andre kom igen år efter år og hørte nærmest med til familien. Nogle var lidt forkomne skæbner med en kunstnerisk åre, der blev draget af kunstnermiljøet på Bornholm.

Hos familien Nielsen i nummer 7 kom hver sommer i 1950'erne et ældre kærestepar, hvor manden malede - vistnok især akvareller. De lejede et værelse hos familien og udstillede malerierne/akvarellerne i forhaven med henblik på at sælge til turisterne. Rudolf Christiansen hed maleren, og vi er flere, der husker hans "hvide" shorts. På et af billederne fra 1952 i "Billedhistorien" kan man se hr. Rudolfs udstillede kunstværker i Nielsens forhave.  Om han nogensinde fik solgt noget, ved jeg ikke, men da min mor flyttede fra Humledal, fandt vi en lille akvarel sat fast med en tegnestift på en af bjælkerne på yderloftet. Billedet forestiller en bornholmsk havn med fiskerkuttere med sejl og røgerier i baggrunden. Det er signeret Rudolf.
Om vinteren boede Rudolf og hans 10 år ældre kæreste, Christine, i Fiskergade på Nørrebro. Hvis de skulle leve af de billeder, Rudolf fik solgt i løbet af sommeren, så er jeg bange for, at det blev ret spartansk.

 

To "københavnerpiger", Bente og Mette, tilbragte i 1955 en sommer hos os i Humledal. Det var to glade piger, der kom tæt på især børnene. Jeg sejlede i kajak med Bente - der var hul i bunden af kajakken, og den "sejlede" på græsplænen, men det gjorde ikke noget.
Det var efter sigende Mette, der en dag kom løbende hen til min far og råbte: "Olsen, Olsen, lokummet brænder" "Ja,ja" sagde min far, "det er godt med dig, den har jeg hørt før" - men det var rigtigt nok, dog var det ikke vores, men naboens lokumsdør der blev godt afsvedet - (sådan kan det gå, når drenge leger med tændstikker).

 

Nogle blev så glade for området, at de slog sig ned på Bornholm- hør bare, hvad Erik Månsson fortæller:"Året er jeg ikke sikker på, men det styrtregnede i hele vores skoleferie. Oppe ved Gamle Dam var der to unge københavnerdrenge, der lå i et lille tomands spidstelt uden fast underlag, så alt hvad de havde med af tøj, var simpelthen gennemblødt, og de kunne ikke få deres spritapparat til at brænde, så de fik heller ikke varm mad. Vi snakkede med dem næsten hver dag, og en dag forbarmede Karen sig over dem, og inviterede dem hjem til et måltid varm mad, det blev til flere gange, og da de efter ferien rejste hjem til København, var de trods vejret blevet så glade for Bornholm og bornholmerne, at de begge to senere flyttede over til Sandvig og blev fast bosiddende. Den ene kom til at arbejde hos Sonne Mortensen og den anden fik arbejde på Thyges konditori, så vidt jeg husker. De blev begge bornholmsk gift, og du kan jo spørge Jytte, om hun husker dem, de hed Bue og Tavs, jeg ved ikke, om det var deres rigtige navne, eller om det blot var noget, vi kaldte dem. Jeg husker, at ham der kom til at arbejde hos Sonne Mortensen kørte på varecykel op til fyret med varer til fyrmesteren og fyrassistenterne, vi skubbede bag på vej op, og så sad vi til gengæld på ladet når det gik strygende ned af de stejle bakker, det var selvfølgelig livsfarligt, men hvem tænkte på det."

Og ja - jeg spurgte Jytte, som er født samme år som Erik - hun fortalte:Der forsvandt kartofler fra fars have om natten, og vi fandt ud af, at tyvene var de to unge mænd, der havde slået et telt op ved Gamle Dam. Far blev rasende - nu skulle de få en ordentlig omgang skældud - hvorefter han travede op til Gamle Dam. Han kom hjem lidt senere med to forkomne unge mænd, som han havde inviteret til at deltage i aftensmåltidet, der bestod af frikadeller og kartofler fra den resterende kartoffelbestand....

En rejsende håndværker har gjort indtryk på et af børnene fra Humledalshuset:
"Der kom en gang en vidt fremmed mand og bankede på hos Karen og sagde, at han var maler og spurgte om vi ikke trængte til at få hvidtet lofter og tapetseret. Han præsenterede sig med følgende ord: Goddag mit navn er Bajer, men jeg drikker kun sodavand.Han medbragte alle sine remedier selv på en varecykel, lofthvidt, tapetbøger, klister og pensler og hvad der ellers skulle til.Han blev inviteret ind og spise, og så aftalte Karen med ham hvor der skulle males og tapetseres, han fik også aftale med de øvrige familier i Humledal og i al den tid han var der boede han hos Karen.Da han skulle videre sagde han til Karen, at han ville betale for opholdet ved at give hende et smukt stykke malerarbejde, og det bestod i at han malede kakkelovnskrogen, så det så ud som om den var lavet af marmor. Denne krog blev beundret meget af alle der kom på besøg.Hvor han drog hen derefter var der ingen der vidste, han kom aldrig til Humledal igen."(E.M. 2012)

Hettis barnedåb i 1950 - med kunstmaler Rudolf Christiansen som gæst. I dagens anledning har han taget lange bukser og hvid skjorte på.

Så sejler vi - Bente og jeg

Kunstmaler in spe

Min farmors hus i Bækkestræde 1 og Ellas konditori malet af Freddy Kring i 1958

En ung mand fik lov til at slå sit telt op i vores baghave i sommeren 1958. Han havde ikke råd til at betale for at bo på Campingpladsen. Vi børn syntes, at det var spændende at rende ned til hans telt i tide og utide, og på den måde fik vi kendskab til hans økonomiske situation. Han var dygtig til at male akvareller, men til trods for at han solgte en del til byens folk - Ellas konditori havde i mange år en akvarel hængende, som Freddy havde malet - så var der ikke penge til andet end havregryn med vand. Da vi fortalte det derhjemme, blev han hentet op til stegt flæsk med persillesauce, og det må have smagt ham, for det blev det første af mange måltider den sommer. Freddy Kring hed han, han boede på Fyn, og vi fik kort med hilsner fra ham i mange år. I familien har vi en af hans akvareller, den forestiller min farmors hus, og nu hænger den hos mig.

Hvis du vil læse mere om Freddy Kring, så se hans hjemmeside http://www.freddykring.dk/