Børneleg
Mari-Ann Mortensen, Jytte og Jørn-Ole Olsen og i baggrunden Finn Hågensen

Mari-Ann Mortensen, Jytte og Jørn-Ole Olsen og i baggrunden Finn Hågensen

Jytte og Jørn-Ole Olsen, Mari-Ann Mortensen og Finn Hågensen leger på gårdspladsen. Året er 1949, og vi får et vue til vaskerhuset med de indbyggede lokum'er og Nielsens

Jytte og Jørn-Ole Olsen, Mari-Ann Mortensen og Finn Hågensen leger på gårdspladsen. Året er 1949, og vi får et vue til vaskerhuset med de indbyggede lokum'er og Nielsens "hodda" til højre i billedet

Hawaipigerne

Hetti og Karin som hawaipiger
(med den afsvedne lokumsdør i baggrunden)

Hetti og Karin som hawaipiger
(med den afsvedne lokumsdør i baggrunden)

En sommer havde min storebror fundet en gammel spejderbog. Han havde fundet den på lossepladsen, og den var nærmest i laser, men den indeholdt modeller og byggevejledninger til et utal af hytter, læskure, bivuak'er, borde og stole, læhegn - alt bygget og flettet af grene og græs. Og så var der det afsnit med beklædning - også af græs - det skulle afprøves, mente en af de 'store' piger. Og det blev så afprøvet på de 'små', Hetti og mig! Se hvordan på billedet.

De voksne syntes, at vi skulle foreviges - foran de udendørs lokum'er med den afsvedne lokumsdør.

Vi afprøvede iøvrigt også mange af de andre modeller i bogen, vi byggede og flettede hele den sommer - gid jeg kunne huske, hvad den bog hed (sagde bibliotekaren).

Hammersøen - og lidt Gamle Dam

I Hammersøen var der i min barndom gedder, små aborrer (såkaldte tusindbrødre) og skaller - og det forekommer mig, at der også blev fanget ål.

En af de gamle mænd fra Sandlinien, "Jylle" Møller, havde en fladbundet robåd liggende til brug for fritidsfiskeri, og han kom sjældent tomhændet hjem fra søen. I slutningen af 1960'erne blev der sat regnbueørreder ud i søen. "Jylle" Møller grinede i skægget og forudså, at gedderne ville æde regnbueynglen - og det skete selvfølgelig også, selv om man - og man var i denne forbindelse et hold gymnasieelever på biologilinien fra Rønne Statsskole - var overbevist om, at alle gedder var fanget. De - gymnasieeleverne - havde nemlig sat net ud....hm. "Jylle" Møller tilbød at fiske søen ren for gedder for en kasse øl. Men nej tak, det var vist lidt for kontroversielt, så hellere sætte regnbueyngel ud igen..og igen...og..Engang glemte de et net, som jeg blev bedt om at tage med i skole, for når jeg nu boede lige ved siden af og alligevel tog bussen til Statsskolen hver dag - det var ret stort, det net, med "kugler" på, og jeg skramlede ned igennem Sandvigs gader kl kvart i 7 om morgenen (bussen gik kl 7). Men så fik jeg også et lille stykke chokolade for min ulejlighed, da jeg langt om længe nåede skolen i Søborgstræde!

Jeg har fisket med alle slags fiskeredskaber i den sø - en gren med kinesertråd og en torskekrog, bambusfiskestang med korkflåd og krog med regnorm, teleskopstang og multiplikatorhjul, kulfiberstang og ABU før det blev Garcia - yndlingshjulet hed ABU Cardinal 33 og det gør det stadigvæk 50 år efter.

Vi fiskede også i Gamle Dam - der var mange gedder - jeg var altid nervøs for at fange noget i Gamle Dam, for dels havde gedderne så mange tænder i munden, at jeg var bange for at røre ved dem, dels var de fyldt med ben, som var umulige at fjerne ved tilberedningen.

Om Gamle Dam iøvrigt skriver Jørn Holm-Pedersen, barnebarn fra Fyrvej 9: "Jeg har set på din hjemmeside, at der spørges om Gamledams oprindelse, om den er menneskeskabt. Jeg har tidligere  undersøgt dette forhold og har via Jørgen Butzbach fået et kort fra 1864, der viser Gamledam. Hammerværket startede mange år senere, så konklusionen må blive, at Gamledam er "helt" naturlig". - Og hvis nogen er i tvivl om, hvem Jørgen Butzbach er, så er han geolog og tidligere gymnasielærer og nuværende formand for naturfredningsforeningen på Bornholm, og så har han skrevet bogen "Bornholm gennem 1700 millioner år.

 

 

Seneste kommentarer

30.12 | 15:16

Vi talte med en sød dame i nr. 3 men så ikke noget indefra. Ja tak til billeder ☺️ elizabeth.meltinis@gmail.com

30.12 | 11:34

Spændende - fik I set huset indefra?
Jeg vil gerne sende billeder til dig, hvis du giver mig din mailadresse ( kan ikke se adr. her)

30.12 | 07:58

Spændende dag i går, hvor vi fandt Prebens bedsteforældres hjem. I folketællingen for 1916 bor den fattige stenflækker Sigismund Meltinis med kone Magdalena, deres børn og 5 andre familier i huset.

20.12 | 09:45

Ivan er efterkommer af Karen, som er nr 2 fra venstre i øverste række på familiebilledet. Hun er hans farmor.

Del siden