Beboerne indtil 1925

Folketællingen i 1901

I "Bornholmske Samlinger" 2010 (Anne Dyhr's artikel om de svenske stenhuggere på Nordbornholm 1860-1921) fortæller Gustav Gummesen, at han og hans familie i 1891 blev indlogeret i Humledalshuset, som endnu ikke var færdigbygget.
Familien blev boende til 1897, og i 1894 finder vi i kirkebogen for Allinge-Sandvig dåb af Karl Edvard Gummesen, søn af Ola G. og bror til Gustav G. - adressen i kirkebogen er "Humledal ved Hammeren".

Den første samlede registrering af alle beboere i Humledalshuset finder vi imidlertid først ved folketællingen i 1901.
På dette tidspunkt - da Humledalshuset var færdigbygget - boede der ialt 24 personer i huset, som var ejet af aktieselskabet Bornholms Granitværk og angivet som beboelseslejlighed til 5 familier.

1. familie:
Stenhugger Kristian Johan Mortensen fra Svendstrup Sogn med kone Mathilda Marie fra Højby Sogn og børnene Aksel Enevold, Hans Peter Lauritz og Gerda Marie. Familien flyttede til Allinge-Sandvig landsogn den 15.3.1900

2.familie:
Daglejer Niels Kristian Nielsen fra Gudhjem med hustru Laura Mathilda og en spæd pige, som endnu ikke er døbt på tidspunktet for denne folketælling.

3. familie:
Stenhugger Bern Svendsen fra Sverige med kone Ane fra Hasle og børnene Klaus Edvard på 16 (stilling:stenhugger) og Carl August på 12 år - Carl August er formodentlig plejebarn, hans efternavn er angivet til at være Nielsen.

4. familie:
Stenhugger Markus Kristian Andersen fra Aaker med konen Anna Kristina, som er fra Østermarie og 3 børn, nemlig Andreas Peter, Niels Frederik og Karl Kristian Mathias. Desuden en logerende, fyrbøder Herman Sode fra Nyker

5. familie:
Daglejer Niels Jørgen Jensen fra Østerlars med sin kone Laura Wilhelmina fra Melsted og ligeledes 3 børn: Edith Viktoria Elisabeth, Karen Elisabeth og Ella.

På tillægslisten over fraværende personer er angivet stenhugger Kristian Henningsen fra Fanefjord sogn på Møen. Han er logerende hos en af familierne og befinder sig på dette tidspunkt i Rø.

Min teori om at "endehusene" har været brugt som smedier, kan jeg ikke se noget belæg for - men jeg har endnu ikke afsøgt alle kilder.
Måske den første spæde start til det, der senere blev Humledalshuset.
Leverandør:Jørn Holm-Pedersen

Måske den første spæde start til det, der senere blev Humledalshuset.
Leverandør:Jørn Holm-Pedersen

1906

I 1906 boede der også familier i Humledalshuset

I 1906 ved vi fra den folketælling, der blev foretaget i februar i dette år, at der boede rigtig mange mennesker i Humledalshuset.
Her er de allesammen:
Stenhugger Svend Johan Paahlsen med kone Michelle, som var syerske og børnene Eva, Anna, Ida, Einer og Tor
Daglejer og granitværksarbejder Anders Otto Henrik Jensen med kone Agnes og børnene Willy, Lilly og Alfa
Granitværksarbejder Richard Pedersen med kone Boline og børnene Karen og Richard
Stenflekker Hans Matthias Bendtsen med kone Johanne og børnene Dagny, Gudrun og vistnok Gudny
Daglejer ved granitværket Andreas Matthias Jakobsen med kone Cecilie og børnene Karl, Alfred, Marie, Peder og Albine
Daglejer ved granitværket Oluf Janus Jensen med kone Anine og barnet Anna
Stenhugger Jens Andreas Andersen med kone Anna, børnene Karl, Anine, Christine, Agnes, Charles og Jenny samt logerende med alderdomsunderstøttelse Andersen, født 1829
Stenflekker Maans Andersen, født 1850, med kone Hansine og børnene Poula, Alfred, Ketil (?)
Stenhugger Karl August Sockries med børnene Kristian, Carla og Inger. Ingen kone, men tjenestetyende Juliane Jensen og daglejer Niels Wilhelm

Tæl selv sammen - og hvis du kender huset og dets størrelse - forestil dig, hvordan de må have boet i 1906!

Stenhuggere på Mohrs Værk ved Esbernehalle, Sandvig. På billedet er der 8 bornholmere, 2 italienere, 1 tyroler,1 tysker og 7 fra Skåne og Blekinge.

Stenhuggere på Mohrs Værk ved Esbernehalle, Sandvig. På billedet er der 8 bornholmere, 2 italienere, 1 tyroler,1 tysker og 7 fra Skåne og Blekinge.

1916

I folketællingen fra 1916 er der en fortegnelse over beboerne i Humledalshuset med angivelse af navn, fødselsdato og erhverv. Her kan vi se, at gæstearbejdere ikke er noget nyt fænomen.
I huset boede:
Kasimir Borovski, som var arbejdsmand i stenværket (Hammerens granitværk) med sin kone og sine 4 børn (Ludvig, Johan, Anna og Else). I 1916-folketællingen kan vi ikke se fødselssted, men i kirkebogen for Allinge-Sandvig er familien Borovski nævnt flere gange, fx i 1912 hvor familien bor i Humledalshuset og får et barn, der bliver døbt Jan Grabowski. Moderens navn er Veronica Grabowska og under bemærkninger i kirkebogen er anført, at drengen er hjemmedøbt under en polsk gudstjeneste på Hammersholm. I 1915 får familien en datter, der døbes Elzbieta Borowska og her er anført, at forældrene hedder Kassimir Borowski og Veronica (26 år) og er fra Rusland. I 1916 er hverken Jan eller Elzbieta med i børneflokken mere - børnedødeligheden var stor på dette tidspunkt. Faddere ved Elzbietas dåb er bl.a. Simon Meltinis og Magdalena Soboda, begge med adresse i Humledalshuset.

Og ganske rigtigt - i folketællingen for 1916 bor stenflækker Simon Meltinis med kone Magdalena og deres 2 børn Anna og Rosalia i Humledalshuset. Heller ikke her får vi at vide, hvor familien stammer fra.
Ifølge kirkebogen fra 1913 døbes Anna Martina Oboda, forældre er ugift Magdalena Oboda, 19 år og arbejderske og udlagt barnefader er Sigmund Myltinus. Under bemærkninger: Polakker, ingen papirer forevist. I 1915 døbes Rosalia Loboda, her angives forældrene at være ugift Magdalena Loboda og arbejdsmand Sigmund Miltinis - der er senere tilføjet i kirkebogen, at parret blev viet i september 1915 i Hasle.

I 1916 bog også stenflækker Mons Andersen, som er 65 år og blind på højre øje i Humledalshuset. Han bor der sammen med sin kone og sine 2 voksne børn, Karl (brostenssvend) og Alfred (stenflækker) på henholdsvis 18 og 28

Oluf Jensen, stenflækker, med kone Annina og børnene Anna, Edith, Magda, Karen, Karlo og tvillingerne Poula og Ellen bor også i huset i 1916.

Og endnu en gæstearbejderfamilie: Leksandra Grzebnew med kone Oliana og børnene Lauritz og Maria. Leksandra er arbejdsmand i stenværket. I kirkebogen i 1915 kan vi se Marias dåb. Her kan vi læse, at Leksandra hedder Alexander Grzebniow, hustruen hedder Uljana Afanaszowna Burceva, 27 år og at de er græsk-katolske russere.
Hammerværket, Hammersøen og Humledalshuset i baggrunden
Årstal ?
Leverandør: Jørn Holm-Pedersen

Hammerværket, Hammersøen og Humledalshuset i baggrunden
Årstal ?
Leverandør: Jørn Holm-Pedersen

1925

Også i 1925 blev Danmarks befolkning registreret med navn, alder og beskæftigelse - og således også Humledalshusets beboere.
I folketællingen for 1925 kan man læse, at Humledal i denne periode er ejet af staten og beboet af følgende personer:

Fyrvej 1:Stenhugger Martin Andersen og hans kone Elin med børnene Hilding, Sten, Knud, Gunnar (som senere tog sit mellemnavn Stålroos til efternavn)og Sonja (senere gift Jensen). Desuden boede der 2 logerende, begge med efternavnet Andersen. De 2 logerende var brødre til Martin Andersen (oplyst af Martin Andersen's barnebarn Maj-Britt Sørensen).

Fyrvej 3:Her boede radiomontør Bendtsen med kone og 1 barn.

Fyrvej 5:Stenhugger Oluf Jensen med kone og børnene Karlo, Poula og Ellen.

Fyrvej 7: Stenhugger Harry Haagensen med kone Karen og børnene Hardy og Svend-Ove samt 2 logerende.

Fyrvej 9:Stenhugger Karl Johan Månsson med sin kone Anna og børnene Karl Edvard, Axel, Ruth, Karen (som senere boede i nr 3 med mand og børn), Henry, Inga, Ester (og der kommer flere børn i familien - jeg kan huske Elin, Poul og Palle) og sandelig også her 1 logerende!
I folketællingen kan man også læse, at Karl Johan Månsson er født på øen Tjurkö i Blekinge.

33 personer ialt, fordelt på 5 "lejligheder" - der var vist fyldt godt op!
Anna Månsson, Fyrvej 9, med sine 10 børn.
Leverandør:Erik Månsson

Anna Månsson, Fyrvej 9, med sine 10 børn.
Leverandør:Erik Månsson

Kommentarer

Elizabeth Meltinis

30.12.2021 15:16

Vi talte med en sød dame i nr. 3 men så ikke noget indefra. Ja tak til billeder ☺️ elizabeth.meltinis@gmail.com

Elizabeth Meltinis

30.12.2021 07:58

Spændende dag i går, hvor vi fandt Prebens bedsteforældres hjem. I folketællingen for 1916 bor den fattige stenflækker Sigismund Meltinis med kone Magdalena, deres børn og 5 andre familier i huset.

Karin Lund

30.12.2021 11:34

Spændende - fik I set huset indefra?
Jeg vil gerne sende billeder til dig, hvis du giver mig din mailadresse ( kan ikke se adr. her)

Elizabeth

20.12.2021 09:32

Tak for hurtig feedback ☺️ Hvad er der i huset i dag? Og adressen er Fyrvej 1 i Sandvig?

Karin

20.12.2021 09:45

Ivan er efterkommer af Karen, som er nr 2 fra venstre i øverste række på familiebilledet. Hun er hans farmor.

Karin

20.12.2021 09:42

Humledalshuset består af 5 rækkehuse, hvoraf kun Fyrvej 3 er helårsbolig,de øvrige er sommerhuse. Ligger på vejen op til Hammerfyret.
Fyrvej 1 ejer: Ivan Mortensen, som måske holder juleferie her.

Elizabeth Meltinis

19.12.2021 23:15

Hej Karin. Vi kommer til Bornholm i juleferien (fra 27/12 - 3/1) og skal bo i Allinge. Vi ville gerne komme forbi og kigge på Humledalshuset, hvis det er muligt?
De bedste hilsener Elizabeth

Karin

20.12.2021 09:28

Hej Elizabeth
Det vil da være oplagt at kigge på Humledalshuset, når I nu skal holde ferie tæt på.
Jeg bor ikke i Humledalshuset mere, så jeg kan desværre ikke invitere dig indenfor. Hilsen Karin

Elizabeth Meltinis

03.10.2018 15:03

Spændende læsning. Jeg er ved at efterforske min mands familie og finder her (med mange stavemåder) Simon (Sigismund) Meltinis med kone Magdalena og deres 2 børn Anna og Rosalia

Karin

25.10.2018 12:53

Hej Elizabeth
Det er et velkendt fænomen, at navne - især udenlandske- bliver stavet som vinden blæser. Men dejligt at du har fået oplysninger fra folketællingerne via min hjemmeside.
Hej fra Karin

Seneste kommentarer

30.12 | 15:16

Vi talte med en sød dame i nr. 3 men så ikke noget indefra. Ja tak til billeder ☺️ elizabeth.meltinis@gmail.com

30.12 | 11:34

Spændende - fik I set huset indefra?
Jeg vil gerne sende billeder til dig, hvis du giver mig din mailadresse ( kan ikke se adr. her)

30.12 | 07:58

Spændende dag i går, hvor vi fandt Prebens bedsteforældres hjem. I folketællingen for 1916 bor den fattige stenflækker Sigismund Meltinis med kone Magdalena, deres børn og 5 andre familier i huset.

20.12 | 09:45

Ivan er efterkommer af Karen, som er nr 2 fra venstre i øverste række på familiebilledet. Hun er hans farmor.

Del siden